Barndommens smerte

Jeg er gået i gang med at undersøge, hvor meget der skal til for at udgive en bog. Jeg har jo drømt længe om, at udgive en bog så jeg kan dele mine erfaringer og ikke mindst min historie. Der er flere forskellige alternativer, man kan finde et forlag som vil udgive bogen, man kan lave sit eget forlag og dermed selv udgive bogen og få alt profitten fra bogen. Og man kan lave en e-bog. Jeg har haft lidt forskellige overvejelser omkring det, at udgive en bog. Jeg er nået frem til, at jeg ville synes der er noget helt specielt ved at udgive en fysisk bog. Og det der med, at folk altid vender tilbage til bogen i dets fysiske form. Så jeg håber at det en dag bliver muligt, at udgive en fysisk bog – det er min helt store drøm. Desværre er udgivelsen af en bog en rigtig fyr fornøjelse, især hvis man ønsker hjælp til forside, opsætning, korrektur med mere. For hjælp til dette vil det i danske kroner koste ca. 40.000 dkr. Det er uden selve trykket af bogen, som kommer ved siden af. Så det er rigtig dyrt. Men jeg håber jeres eventuelle donationer vil kunne være med til at opnå min største drøm.

Triggere

Jeg er blevet meget opmærksom på, at der er nogle ting, som min mand gør der fører mig tilbage til episoder, som jeg virkelig gerne vil glemme. Men hjernen er forunderlig og den husker gerne på ting, som man gerne vil glemme. Og når så der er et eller andet, som minder om det oplevede så ryger man lige tilbage i det man i virkeligheden flygter fra. Jeg har oplevet det et par gange med ting, som min mand har gjort. Han har ikke været bevidst om, at det han har gjort kunne gøre, at jeg røg tilbage i oplevelsen. Det er skræmmende, for ham at opleve hvordan jeg reagere. Men det er faktisk også skræmmende for mig, fordi at jeg bliver den lille pige igen, som lever i frygt. Frygten for hvornår det næste slag eller overgrab ville komme. Jeg har én gang prøvet at min mand, uden at tænke over det har hævet armen i en position, som jeg forbandt med, at lige om lidt ville han slå mig rigtig hårdt. Jeg brød sammen og blev rigtig bange for ham. Og i virkeligheden har han intet ville gøre mig, men bevægelsen gjorde det var det jeg inderligt troede skulle ske. Vi fik en snak om min reaktion og om hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Han ved godt hvad jeg har været udsat for, men han var ikke klar over at en løftet arm kunne tricke mig til, at ryge lige tilbage i barndommen. Jeg var heller ikke selv klar over det, før jeg stod i situationen. Lige så har min mand opdaget, da vi en dag skulle hænge tøj på plads og han ville give mig en bøjle, for at jeg kunne hænge tøj op sammen med ham, at jeg sådan undveg og bukkede mit hoved indad, for at jeg ville undgå det slag, som jeg ventede på, men selvfølgelig aldrig skete. Jeg var faktisk ikke selv klar over jeg reagerede sådan og han nævnte det heller ikke i lang tid. Det var først da jeg begyndte at åbne op og fortælle ham mere, om hvad jeg havde oplevet i barndommen, at han kædede min reaktion fra den dag sammen med hvorfor jeg egentlig havde gjort sådan. Jeg har en tricker i forhold til, at blive kildet under fødderne, hvor han så holder fast i mig, fordi jeg sparker, når jeg bliver kildet under fødderne, fordi jeg ikke bryder mig om det. Jeg reagerer meget voldsomt på det og sparker, prøver at få hans greb om mine fødder væk og slår ud efter ham, fordi jeg ikke kan have det. Dette bunder tilbage fra da jeg var barn og min mor gjorde det, at hun kunne finde på at sætte sig på mine skinneben/lægge alt efter hvilke jeg vendte og så bare blev ved med at kilde, selvom jeg råbte nej. Og blev ved så længe, at jeg enten tissede i bukserne eller at det ikke var behageligt og sjovt længere. Oftest en blanding af det hele. Hurtige bevægelser med armene gør mig også bange, fordi jeg har ikke styr på hvad han eventuelt ville kunne finde på at gøre, selvom han aldrig ville lægge hånd på mig, så sidder det dybt i mig og jeg reagere ofte med min krop på en eller anden måde lukker ned. Jeg bliver ked af det, bange og reagere også nogle gange ved at krybe sammen, for at beskytte mig selv mod det som jeg forventer der vil komme. Det er meget vigtigt for mig, at fortælle at min mand aldrig har slået mig eller på andre måder har forøget vold af nogle art på mig.

Citat fra min mand: ”Det er rigtig frustrerende, sårende og utrolig angst provokerende, at hvis man gør noget bestemt som der tricker, så bliver man meget vågen på hvad man gør og tør næsten ikke gøre bestemte ting, for man er bange for, tricker det jeg så gør nu??’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *