Jeg er ikke sikker på, at jeg nogle sinde kommer til at forsone mig 100% med min fortid og det skete. Men hvis jeg bare kan lære at få det hele lidt på afstand, så det ikke fylder lige så meget som det gør i dag.
Jeg kommer i tanke om tingene, der er sket og så kan de ødelægge en hel dag for mig. Jeg vil så gerne have det på længere afstand også for, at jeg forhåbentlig en dag kan snakke åbent om det, så andre kan tage ved lære af det jeg har været igennem. Måske bruge det til at de selv åbner op for de overgreb de har været i. Jeg bearbejder stadig mine oplevelser, selvom det skete for omkring 20 år siden.
Der vil når jeg er lidt mere klar til, at dele det komme indlæg om noget af det jeg husker fra min barndom. Jeg skriver om det for at få det bearbejdet. Og jeg elsker at skrive, så for mig findes der ingen bedre måde, end at skrive om det skete.
Fra bogen, Lev I Glæde af: Ewa Forkélius
“At forsones med fortiden indebærer også at give slip på det, der har været. Det kan du nemmest gøre ved at undersøge det, der sker lige nu. Der er ingen idé i at gå tilbage til barndommen. For det første er hukommelsen selektiv, og for det andet har du hver dag mulighed for at lære på ny. Dine uhelede relationer fra fortiden afspilles her og nu. På den måde får du altid en ny chance for at revurdere det, der er sket.”
Det kræver mange kræfter, at ændre sine tanker omkring det skete. Og jeg ville ønske, at det var et knips med fingrene og så var alt glemt, men hvis jeg ikke havde den bagage med mig, så var jeg ikke den som jeg er i dag.