– Mit eget ønske er fleksjob
Jeg har det lidt svært ved, at min bedre halvdel i dag har fået tilkendt førtidspension. Det skal siges han er 30 år gammel og har forskellige psykiske og fysiske sygdomme. Men jeg kan mærke jeg har lidt svært ved det, fordi jeg selv er en der vil gøre mit bedste, for at bidrage til samfundet. Og hermed ikke sagt at førtidspensionister ikke bidrager med noget, men jeg føler at i hans tilfælde var det den nemme løsning, fordi han er en der brokker sig, sviner folk til og så videre, hvis han ikke føler sig retmæssigt behandlet. Og i dette tilfælde tror jeg ikke han ville føle sig retmæssig behandlet, hvis ikke han fik hans førtidspension.
Jeg er glad på hans vejne, for at han endelig kan få ro. Men jeg fæler jo lidt at det har han haft hele tiden, da han ikke er blevet sendt ud i jobafprævninger med mere i de sidste i hvert fald 3 år. Og så er der dem, som skal trækkes igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. Og som bliver tilkendt det ene ressource forløb efter det andet. Jeg føler med jer. Og jeg har virkelig ondt af de mennesker, som virkelig ikke kan arbejde.
Jeg er selv typen, som hvis jeg får besked på noget, så gør jeg det og så må jeg tage konsekvenserne af det bagefter. Og dette har da også resulteret i en indlæggelse på psykiatrisk sengeafsnit, hvor jeg var indlagt i 28 dage. Men jeg kæmper for mine drømme og troen på en fremtid, som jeg føler jeg fortjener. Og jeg er sikker på, at dem der burde have enten et fleksjob eller førtidspension lige så kæmper med næb og klør, for at få det trumfet igennem. Og jeg håber på det bedste for jer.