Bekymring

Udredning

Jeg er bekymret for, om den kommende udredning vil komme til, at have betydning for mit samvær for mine drenge. Mest af alt tænk, hvis IQ – testen viste jeg var helt tabt på gulvet (eller hvordan jeg nu skal forklarer det). Jeg har i hvert fald mange bekymringer i forhold til, om en eventuel diagnose vil komme til, at have en betydning for fremtidige samvær og en eventuel hjemgivelse.

Men efter en snak med børnenes plejemor er jeg blevet meget mere rolig, og jeg bekymre mig ikke helt så meget om det længere. Men det er godt nok en skræmmende ting, at have i hovedet, for tænk nu hvis det havde en betydning, for så har jeg da absolut ikke lyst til, at blive udredt uanset hvor meget det så ville komme til, at kunne hjælpe mig i fremtiden.

Mentor, paragraf 54 og psykolog/familiekonsulent

Jeg har i dag været til samtale med min gamle mentor og min sagsbehandler. Jeg har godt nok ventet længe og spurgt efter det mange gange, om jeg ikke godt kunne få hende tilbage og endelig lykkedes det. Godt nok ikke noget permanent, for det er det aldrig i det regi, men med en start på 6 måneder en gang i ugen af 45 min, så er jeg godt tilfreds. Og hvor var det skønt at se hende igen og ikke mindst få et kram. Det huskede hun sikkert at jeg ligger rigtig meget i. Og ellers så kunne hun jo se det, da min sagsbehandler fik et knus – både ved ankomst og afgang.

Jeg skal bruge min mentor lidt ligesom jeg ville skulle have brugt en bostøtte. Her kommer hun dog ikke hjem til mig, desværre. Jeg glæder mig helt vild til, at arbejde sammen med hende igen.

Jeg fortsætter med at have min paragraf 54 (i forbindelse med at have børn anbragt). Og så får jeg forhåbentlig snart den familiekonsulent, som jeg skal bruge som en psykolog. Desværre er der rigtig lang ventetid. Har allerede ventet længe nok synes jeg, men må væbne mig med tålmodighed. Og er derfor endnu gladere, for at have fået tildelt min gamle mentor igen.

Hun – min mentor var en kæmpe støtte sidst, og jeg er sikker på, at hun denne gang bliver en lige så stor støtte, det håber jeg da i hvert fald. Og at jeg ikke ender med at blive skuffet over, at have plaget om, at få hende tilbage og så det bare bliver et flop. Men det er vi nu heldigvis to om, at gøre at det ikke ender sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *